Sæsonens første fredagsgrill 19/5

Så er det tid til fredagsgrill! Sæsonens første fredagsgrill bliver fredag den 19. maj kl. 18.00, på pladsen ved havnekontoret.

Arne sørger for, at grillen er tændt, så du har mulighed for at grille din medbragte mad.

For at finansiere kaffe og gasforbrug, vil vi gerne sælge drikkevarerne. Se de favorable priser på medlemssiden.

Alle medlemmer og pårørende er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.

Vi sætter borde og bænke op i fællesskab.

Vi glæder os til at se dig og din familie, til en hyggelig aften på havnen!